Primary tabs

Strik til Børn

Jeg har været yderst effektiv i påsken, hvis jeg selv skal sige det. Intet mindre end 3 (!) modeller er blevet afleveret til Flittiglise. Og så har jeg da også lige hæklet et tæppe til vores sommerhus!Tæppet vil jeg fortælle mere om senere, detskal lige vaskes først, men børnestrikken er klar! Og jeg har billeder af 2 af dem! Dog stjålet fra Flittiglises facebook, men jeg er sikker på atmin mor og søde Karin ikke har noget i modjeg låner dem. 

Den første er den Klassiske kjole, en meget gammel opskrift fra Sandnes, som senere forsvandt, men nu endelig er tilbage igen. Den er så fin den kjole, og strikket i Alpaka/silke fra Sandnes, Desuden er der rigtig mange fine designs i de nye sandnes-hæfter, hvis du lige mangler noget børne eller babystrik! 

Den anden er en forholdsvis ny opskrift fra Geilsk - Rævepels - Strikket i Hamp og uld, også fra Geilsk. Synes den er så fin med lommen og ansigtet. Strikket i rød er den endnu mere ræve-agtig, den her kan man vel kalde en blå-ræv, er der noget der hedder det? Garnet virker lidt rustik og krads når man strikker med det, men efter en vask bliver det overraskende blødt og fint, og kan sagtens bruges til børn, hvis i spørger mig! 

En 4. børnestrik, også fra Sandnes er på pinden lige nu, det er en simpel cardigan i ret, i deres nye merinould-garn! Men det lover godt indtil videre. 

Påskeæg

Sådan en omgang sygdom kan virkelig ligge én helt ned! Men vil skåne jer for detaljerne. Heldigvis er jeg ved at være ovenpå igen, det har også kun taget lidt over en uge, uden særlig meget strik?! Så er det altså slemt! Jeg har jo lovet at vise nogle af mine færdige ting, og det skal også nok komme. Det er bare som om, at når de er vasket, og færdige og for det meste også taget i brug, ja så "glemmer" jeg det der med billederne?! - Måske det også er fordi jeg ikke har det HELT rigtige sted at forvige kunstværkerne, så de rigtig kommer til sin ret? Men, jeg lover der nok skal komme nogle billeder snart! 

Indtil da, vil jeg på denne forårsdag, vise et påskeæg jeg har foræret mig selv. Eller æg er måske så meget sagt, det er garn (BIG surprice?)! - Jeg opdagede nemlig på min tur rundt, husker ikke om det var instagram, facebook eller bare blogland? Men opdagede i hvertfald et amerikansk koncept, Yarnbox. Det er simpelt, man tilmelder sig, vælger 1 (eller flere) af 3 forskellige boxe, svare på lidt spørgsmål om yndlingsfarver osv, betaler et beløb, og modtager så en box med noget virkelig lækkert garn! Hvilket garn er så hele hemmeligheden ved det. Dét blev jeg nødt til at prøve. 

 

Man kan tilmelde sig en classic, en til strømper og en til luksus, og så alt fra 1 til 12 mdr. Jeg valgte en classic, og 1 mdr, for bare lige at se det an. Boxen kom den anden dag, og er bestemt ikke skuffet, Bare selve pakken den blev sendt i, læg mærke til teksten på den: "Caution! Yarn inside, may cause extreme happiness!" Det er da genialt?

Garnet er også lækkert, Det er håndfarvet, og en blanding af silke og merino. Der medfølger også to opskrifter, én hæklet og én strikket. Jeg vil forsøge mig med det strikkede sjal! Har du lyst til at læse mere om det kan du det lige her, Der er begrænset antal kasser til salg, så man skal være lidt hurtig! Jeg overvejer kraftigt om jeg skal have en luxe kasse næste gang! 

Men nu ved i hvad min dag skal gå med, når ikke lige jeg hækler lidt, så strikker jeg nok på det fine tørklæde! 

 

 

 

Hej Hej

Puuh, havde ikke lige regnet med at der skulle gå 2 mdr og 3 dage (for at være præcis!), inden i skulle høre fra mig igen! Men det rigtige liv har indhentet mig de sidste par måneder, og uden at gå for meget i detaljer, har der været en masse bøvl med medicin, læger og sygdom! stort ØV! Men, heldigvis er det vidst ved at være på plads igen! Og Nu hvor foråret er på vej, og min fødselsdag! Ja, så er energien, og lysten til at blogge også på vej tilbage. Så her er jeg altså igen, håber ikke i helt har forladt mig:)

Sophies Universe

Selvom jeg har været stille her, har jeg både fået strikket og hæklet en hel del! selvfølgelig:) - Og en hel del er også færdig! Lige nu hænger den ret så velkendte, velfærdsmodel til tørre. Den er blevet god, og snart er der billeder klar til jer. Indtil da kan i nyde synet af dagens Hæklerier og kaffe! Det er Sophies Univerese, en crochet a long, jeg også vil fortælle mere om! 

Men nu lige en omgang på noget strik, og en kop kaffe inden jeg vil lave dej til boller. Manden min har fødselsdag imorgen, 25 år! Heldigvis er vi jo gift, så slipper for kanel i hele hytten, men overvejer om jeg skal lave kanelsnegle? Bare fordi det er en god undskyldning, de smager jo godt?

God dag til jer derude! 

 

de fleste har vel gjort sig nogle tanker om de der nytårsforsæt. Både de mere seriøse, og måske klassiske, som motion, sundere mad osv. Men måske også nogle kreative? Jeg har lidt kreative nytårsforsæt, eller vil hellere kalde dem mål for 2015 :) Her er der især også nogle klassiskere, men kun én af dem er jeg sprunget på, og det må være den med at færdiggøre projekter! 

Indtil videre er disse projekter på min liste, De er alle startet i 2014, én enkel allerede i 2013! 

  1. På Strikke og hæklesiden: 
  2. 1. Velfærdsmodellen af Geilsk - Jeg er næsten ved lommen! 
  3. 2. En skøn cardigan fra den nye bog godsbanen - har slået op og strikket omkring 20 cm, så der er lang vej endnu! 
  4. 3. Det hæklede lappe-tæppe skal der hækles mere på! dog behøver det ikke blive færdig, men det må meget gerne! 
  5. 4. Komme rigtig langt, og gerne færdig med mit christel-look-a-like-eget-design-tørklæde! (det måler omkring 50 cm nu, så ca halvvejs!) 
  6. På broderi-siden:
  7. 1. et broderi af en sommerfugl fra 2013 - mangler kun den ene vinge! 
  8. 2. en pude fra Tine Wessel for Fru zippe. Den glæder jeg mig til at få færdig!
  9. 3. Den lille fugl jeg købte lige før jul! 

Derudover har jeg en masse drømme og planer om broderier og strik jeg gerne vil lave! og som det plejer at gå bliver en del nok ændret undervejs! Mén, jeg vil gerne brodere mere + strikke mere mønsterstrik. Det er da ikke helt håbløst? Jeg ønsker mig især Koftebogen! Der tror jeg, jeg kan finde mange fine trøjer i med mønster! 

Har i nogle kreative ønsker til jeres 2015?? Det er altid spændende at få ideer ude fra:) 

Årets sidste dag

 

Det er vidst noget af en klassisk overskrift til dagens indlæg, men det er jo sandt og meget passende ? - Har i planer for nytårsaften? Selv skal vi, ham den søde og de små søde med pels bare hygge hjemme med lidt god mad, måske et spil og noget dårligt nytårs-tv eller en film. Og bortset lige fra nytår i udlandet, så er det sådan jeg helst vil holde det egentlig - så det passer jo sådan set meget godt:)! 

Inden jeg slutter med tak og ønsker godt nytår, vil jeg lige prale lidt - det må man nemlig godt på ens egen blog, og årets sidste dag;) - jeg havde jo sat mig for at få en cardigan, fra Hanne Falkenberg færdig. Det er en lang jakke med snoninger, og noget så fin, og jeg nåede det! Jeg har lige syet den sidste knap i, og klippet den sidste tråd, så nu er den klar til en vask! Det betyder jeg har strikket den i løbet af små 3 uger ca., og på trods af juletravlhed, og små projekter ind imellem, men den har også været sjov, det hjælper jo en del!  OG der er stadig 12 timer tilbage af året! Jeg tror den bliver et hit som en slags jakke, fin ser den i hvertfald ud. Der kommer et indlæg efter nytår med bedre billeder og mere info! Den fortjener helt klart et indlæg selv! 

Men nu vil jeg slutte af for i år med et stort tak til både nye og gamle følgere, til alle i som læser med! Må i have en fantastisk nytårsaften!:) 

Mon ikke jeg bliver nødt til at komme afsted så, det der nytårs-mad-indkøb klare jo ikke sig selv - desværre ;)

GODT NYTÅR // Fie

Hyggestunder

Jeg håber i alle kom igennem juleaften, og ikke mindst juledagene, som i allerhelst ville, og med dem i holder mest af. Min egen juleaften gik helt som den skulle! Vi hyggede med god mad, sang og fantastiske gaver!! Måske de bedste nogensinde? - desværre betalte jeg også prisen dagen efter, og måtte lægge mig med migræne. Det betød også afbud til svigerfamiliens julefrokost, og det irritere mig noget så meget! Men migræne kan man bare ikke gøre så meget andet ved, øv! 

I går havde vi en mini julefrokost hos mine forældre, så nu er alt jule-tam-tam overstået for vores vedkommende, og resten af jule-ferie-ugen står på hygge og afslapning - Gøre hvad vi vil. Dét er sådan ferie-dage skal være! Måske bliver det til en tur i byen eller biffen måske? Vi fik nemlig biograf og guf-billetter, og det skal da udnyttes! 

Jeg har en lille plan med mig selv, der hedder bliv færdig med Cardigan fra Hanne Falkenberg! Jeg mangler nemlig kun 3/4 af det ene forstykke, så er den færdig. Eller der er selvfølgelig også sammensyning. Men jeg satser og tror godt det kan nåes! 

Glædelig næsten jul

Så er det i morgen det er juleaften. Er i klar? Vi mangler lige de sidste ting, sådan noget som maden og den slags små detaljer, vi skal holde jul herhjemme i år, så der er lidt flere ting at huske end ellers. Men vi hygger os, mig og manden min, med kaffe, juleguf og musik, så mon ikke vi nok når det hele? Jeg glæder mig i hvertfald, julen har altid en særlig plads for mig. Ikke af nogen speciel grund, men bare det med hyggen, den gode mad, som helst skal laves helt fra bunden, og borddækning - dér kan man virkelig pynte, og jeg har selvfølgelig gjort mine tanker og forberedt, så det skal i nok få et billede af efter jul:)! 

 

Indtil videre er det lige et billede af juletræet, som min mand så sødt slæbte hjem fra byen. Vi havde godt nok aftalt et lille et, men det når helt til loftet, og ingen kan kigge over stjernen! Så for mig et helt perfekt træ. Pynten er til dels hjemmelavet. Vi har aldrig haft et træ før, så havde ikke så meget af den slags pynt, Det er lidt sent til DIY på de forskellige ting, men har i spørgsmål så skriv endelig, så vil jeg forsøge at forklare! 

Og så sidst men ikke mindst, vil jeg ønske rigtig glædelig jul til alle mine søde læsere! Jer der har fulgt mig i flytningen, og holdt ud selvom det har været noget bøvl, og selvfølgelig også til alle jer nye der er kommet til efter! velkommen til og rigtig glædelig jul! Jeg håber jeres jul bliver lige som i alle helst ønsker den :)! Vi ses på den anden side... //Fie

i aften står i broderiets tegn, Jeg har lagt strik og hækling af julepynt lidt på hylden, Dette fine broderi lå nemlig i postkassen den anden dag, og jeg blev da nødt til at starte?! Altså den lags er der jo en lov om, når man får nye kreating ind af døren, ikke? Hvad?, kun mig der kender den? Ellers kender i den også nu;) 

Jeg så broderiet første gang for længe siden, men det var udsolgt, så jeg har gået og ventet på det. Og endelig kom det på lager igen. Det  lavet af Trish Burr, hun har en shop på etsy, og laver mange fine broderier, og ja, altså også det her whitework, som jeg blev nødt til at prøve af. Er ret vild med kombinationen af det yndige broderi og fuglen, og det grafiske udtryk i farverne og zentangle. Jeg tror den skal blive til en pude når den er færdig, men nu må vi se. Måske i har nogle ideer ? 

Nu hygger jeg så med broderigarn, varm kaffe i julekruset og Homeland på Netflix. Jeg har læst flere anbefalinger af serien, så nu måtte jeg jo selv forsøge - Indtil videre lover det godt! 

 

 

så blev det min tur til at åbne dagens låge i woolspire-fællesskabet store julekalender! og i dag handler det om fine hæklede engle! De er yndige at hænge på juletræet, eller måske pakke et par stykker ind til en fin lille gave? 

For at lave en engel skal du bruge:

Hvidt bomuldsgarn der passer til nål 3 mm, en hæklenål 3 mm, fiberfyld, ståltråd og glimmergarn, samt en hvid doily pr engel. Doilyen skal være ca 10 cm i diameter. Hvis den er større eller mindre kan det være der skal ændres lidt i hovedets størrelse.

Og her er det så du selv bestemmer. Doilyen kan være fra gemmerne eller genbrugen måske, men du kan også hækle den selv. Der findes mange opskrifter på den slags rundt omkring på nettet, det vigtigste er bare at de ikke bliver for store. I min søgen glemte jeg desværre at gemme links på dem jeg brugte, det er ellers noget jeg er meget omhyggelig med normalt! 

Fremgangsmåden er simpel. Hækl først hovedet, du bruger det hvide garn og hæklenålen

Hækl 2 lm. 6 fm i den 1. lm, og saml til en ring med km. næste omg: 2 fm i hver m = 12 fm på omg. 3. omg 1 fm, 2 fm i næste = 18 fm på omg. 4. og 5. omg - hækl 1 fm i hver maske. 6. omg, hækl 1 fm, 2 fm sm = 12 fm på omg - kom fyld i og hækl de sidste masker sammen 2 og 2. bryd garnet så du har en lang tråd.

Sy nu hovedet fast i midten af doilyen med den lange tråd. Klip et lille stykke ståltråd til glorie, vikl glimmergarn omkring og form til en ring. Sy den fast på hovedet. Klip endnu et stykke ståltråd, Prøv dig lidt frem med at forme vinger i den rigtige størrelse. Jeg synes de bliver fine hvis de får 3 lag. Klip ståltråden så lang som du skal bruge til dine vinger, og vikl også glimmergarn omkring denne. Sy den fast på englen lige under hovedet.

kom en snor i til ophæng, og lad den hænge og pynte på træet eller vinduet måske? 

december betyder jo hemmeligheder, og i år har jeg en masse kreative hemmeligheder på pindende, så jeg kan desværre ikke rigtig vise noget frem endnu.

At vejret så samtidig er mørkt og trist, så det er umuligt at tage gode billeder, gør det heller ikke bedre? Hvad sker der lige for det storm og regn? Banjo holdt mig vågen hele natten på grund af rusken! Men så fik jeg da læst lidt, og en lille lur i formiddag fik mig på toppen igen! 

Vejret indbyder tilgengæld så til julehygge, kaffe/te eller kakao, måske gløgg? og én ting jeg ikke kommer udenom i julen er pebernødder. Så dagens juletip bliver et repost til mine yndlings pebernødder! I finder opskriften lige her, og de kan helt klart anbefales!! Har i noget juleknas der bare høre julen til? del gerne opskriften eller link, og inspirer mig, det kan også være hjemmelavet pynt? :)

Der findes lige i øjeblikket ikke en veludviklet søge-funktion på bloggen, men hvis i klikker på de forskellige årstal og december, så kommer der mange flere fine juletips frem fra de tidligere år! Måske du kan bive inspireret der? 

Jeg vender tilbage lørdag, hvor det er mig der står for dagens låge i woolspires julekalender. Det er hvidt, det er yndigt og det er hæklet, så i kan godt glæde jer! :) 

 

Pages